Jørgen Stamp
Jørgen Stamp er født i 1969 i Silkeborg. Han har tegnet lige siden, han kunne holde på en blyant, og valgte derfor naturligt at tage en uddannelse som grafisk designer på Designskolen i Kolding. I 2001 debuterede han som børnebogsforfatter og -illustrator, og siden er det gået stærkt. Han har illustreret en lang række børnebøger, og har også leveret illustrationer til reklamebureauer og større firmaer.
Jørgen kan med en ganske enkel streg få et klart budskab og en masse forskellige udtryk frem – ikke mindst humor.