POPSØSTRE - Venskab eller berømthed?


”Kom nu, tigger mine øjne. Vi kunne da godt have et band. Det kunne være sjovt. Vi kunne være gode til det!” (Kioli, bind 1)

I POPSØSTRE møder vi fire piger, der lige er trådt ind i teenagelivet. De har sat sig for at starte bandet Popsøstre – med Kioli på guitar, Viola på piano, Samantha som forsanger og Lin på trommer. Det bliver starten på et helt nyt kapitel for de fire piger, men det sætter også deres venskab på prøve. Og hvad betyder berømmelse i forhold til deres venskab …?

Hver bog følger den enkelte pige, hvis egenskaber, udvikling og personlige udfordringer driver historien frem.

POPSØSTRE er fire stærke bøger om venskab, identitet og mod.

En sød, sjov og letlæst serie til tweens. LIX 19-22.

Bøger


Gratis downloads


Gratis læseprøve

Download her

Gratis læseprøve

Download her

Gratis læseprøve

Download her

Gratis læseprøve

Download her

Anmeldelser


God serie til mellemtrinnet! 🤩👏

“Min litteraturspåkugle forudser, at serien vil blive et hit blandt pigerne, da den udover (VIGTIGT) at være velskrevet til målgruppen også har et lækkert layout med små og store illustrationer.”

@litteratur_til_danskfaget


Lektørudtalelse på serien

“Dette er en skøn ny serie om fire veninder, der laver bandet Popsøstre. Serien handler (…) om pigeliv, identitet, forventninger, veninder og sammenhold. Der er i de fire bøger mange problemstillinger, som læserne vil kunne genkende fra deres eget liv.”

Henriette Olesen, DBC


Bøgerne rammer plet!

“Med et lix på 21 er bøgerne lettilgængelige for målgruppen og perfekte til dig, der ønsker at dykke ned i en sjov, sød og tankevækkende serie (…). Bøgerne rammer plet i mange af de problemer, som tweenere/teenagere kan stå overfor i deres hverdag. Udfordringer, valg, der skal træffes, loyalitet, udforskning af nye venskaber og alt det, der er en del af teenageårene.”

@ditte_dalsgaard


Vilde med de farvestrålende bøger

“Det er bare nogle skønne bøger, og jeg er sikker på, at målgruppen (…) vil komme til at holde meget af POPSØSTRE – både Martha og jeg er i hvert fald vilde med de farvestrålende bøger.”

@skolebibliotekaren_lene


Forfatter


Zakiya Ajmi

Zakiya Ajmi er født i 1992. Hun er uddannet på forfatterskolen for børnelitteratur i 2020, og underviser i dag børn og unge i at skrive. Zakiya har fortalt historier, så længe hun kan huske, og hun har allerede fået udgivet en lang række bøger til børn og unge, en enkelt roman for voksne og har også skrevet teatermanuskripter.
Om hendes nye bogserie for tweens siger hun: “Med POPSØSTRE ville jeg skrive en bogserie, som jeg selv ville have elsket at læse som tween. En serie, der inspirerer til at skabe i fællesskab med andre og som behandler genkendelige og aktuelle tematikker fra ungdomslivet som f.eks. forældre, der går fra hinanden, den store forelskelse, følelsen af ikke at passe ind og at skulle finde sig selv.
Det har været enormt vigtigt for mig at skrive en serie med fire meget forskellige piger, som på hver sin måde fremstår både stærke og sårbare, og at der i sårbarheden ligger en styrke. Mit håb er, at alle, der læser bøgerne, kan finde et bandmedlem, de kan identificere sig med. Måske vil bøgerne endda inspirere læserne til selv at starte et band eller til at kaste sig ud i andre fællesskabs-projekter med venner og veninder”.

Bogserien Popsøstre udgives også i Sverige, hvor hun dermed debuterer.