Tadaaah! En billedordbog

199,95 kr.

I denne flotte billedordbog kan børn i 4 til 8 årsalderen tage på rejse gennem tretten verdener sammen med figuren Tadaaah. Besøg Troldmandens værksted eller Næseland, kør med rutsjebane i Enhjørningeland, og tag en dukkert sammen med hundene på Hundehotellet. Tadaaah gemmer sig på alle opslagene. Kan I finde ham? Han hopper fra verden til verden gennem ”hullerne” på ordbogssiderne.

Bogen indbyder til mange timers hyggelige og lærerige oplevelser. De detaljerige opslag med verdener inviterer barnet på en fantasifuld færd. Efter hver verden er en billedordbogsside med vignetter og ord. Ved at følge Tadaaah udvider børnene deres ordforråd, både i kraft af de konkrete billedord, men også gennem dialogen om de ellers ordløse opslag, der lægger op til fabulerende fortælleglæde. Bagest i bogen er der sjove opgaver, der skal løses.

Det er tretten danske og tyske illustratorer, med Tove Krebs Lange i spidsen, der står bag bogen. De har blandt andet hentet inspiration fra 2. og 3. klasser i grænselandet. Bogen findes i to udgaver: en dansk-tysk billedordbog med både danske og tyske ord ved hver vignet – og denne danske billedordbog med danske ord.

Fakta


ISBN: 9788772053134
Kategori: ,
Udgivelsesdato: 01-06-2023
Antal sider: 64
Serie:
Type: Billedbog
Format: 30.5 x 23 cm

Anmeldelser


SÅ mange muligheder for fine undervisningsaktiviteter

“Jeg er vild med ideen om, at børn har været medvirkende og medskabende. Billederne er fulde af liv og aktivitet. De er farverige, fantasiskabende og perfekte til at gå i opdagelse i. Den danske udgave anbefales fra ca. 4 år, men igen vil jeg anbefale, at du tager den med i din danskundervisning i indskolingen.”

@ditte_dalsgaard


Lektørudtalelse

“Ualmindelig indbydende bog med den ene fantastiske tegning efter den anden i vidt forskellig stil. Kan både bruges som findebog og som ordbog (…) Anbefales til hygge og sprogstimulering.”

Therese Bjerre Ekman, DBC