Leopold fylder 30 år!


Den første bog om grisen Leopold blev udgivet i 1994 – altså for præcis 30 år siden! Hip hip hurra for Leopold og for Dina Gellert, som har både opfundet, skrevet og illustreret universet omkring Leopold! Bøgerne handler om følelser, noget som aldrig går af mode. Tværtimod er det at tale om følelser mere aktuelt nu end nogensinde før.

Historierne om Leopold er humoristiske, og de er sprogligt underfundige uden løftede pegefingre, selvom emnet kan være nok så alvorligt. Det hele foregår desuden i et sjovt griseunivers med masser af sjove griseudtryk. Her er der altid basis for et godt grin – for både børn og deres voksne – og samtidig en god snak om følelser!

Leopolds univers består i dag af bøger, memoryspil og en sød krammebamse. I sommeren 2024 er vi blevet beriget med bog nr. 8, “Den dag Leopold blev trist”.

Gratis downloads


Hvor godt kender du Leopolds univers?

Download her

Kom tættere på Leopolds univers og mød indbyggerne

Download her

Kan du finde alle ordene fra Leopolds univers?

Download her

Vil du lære hvordan man tegner Leopold?

Download her

Video/Film


Anmeldelser


Den dag Leopold blev bange

”Det er ikke altid nemt at forstå hvorfor man pludselig bliver bange og får ondt i maven….. Men som regel er der en forklaring. En sød bog som er fuld af humor, men som også er et godt udgangspunkt for en snak om følelser, det at drille og ikke mindst det at være sød ved hinanden”

Candmor, Blogger


Den dag Leopold blev jaloux

”Hvordan reagerer man når jalousien rammer? Leopold viser det ret godt på tegningerne med sine markante ansigtsudtryk. Man kan bruge bogen i dialog med et barn, der oplever jalousi, når en forældre får en ny kæreste. Den kan også læses som en underholdende fortælling om en følelsesladet sød gris.”

Marianne Agger, DBC


Den dag Leopold blev sur

Bøgerne i serien “Leopold” går rent ind hos børn. De kan alle relatere til de simple historier med de store følelser. Leopold er let at holde af, selvom eller måske især fordi han har alle de store følelser.

Henriette Olesen, DBC


Den dag Leopold blev ond

”Leopold bliver sur og planlægger at stikke af hjemmefra, mens han nyder at tænke på, hvor meget hans mor vil savne ham. Tekst og billeder er fulde af humor, og det er let at holde af den lille grisebasse, selv når han er i dårligt lune”

Ulla Møller, DBC


Den dag Leopold blev misundelig

”Billedbøgerne om Leopold er ikke uden grund utroligt populære, og ligesom de forrige er både tekst og billeder fyldt med humor. Bogen kan bruges til dialog om følelser, men kan også bare læses for underholdningens skyld. Den vil uden tvivl more både barnet og den voksne oplæser.”

Stine Veisegaard, DBC


Den dag Leopold blev flov

“Bøgerne i serien “Leopold” går rent ind hos børn. De kan alle relatere til de simple historier med de store følelser. Leopold er let at holde af, selvom eller måske især fordi han har alle de store følelser. Der er god mulighed for fine samtaler om at blive flov og hvordan man håndterer det.”

Henriette Olesen, DBC


Den dag Leopold blev forelsket

“Bøger som disse er et super udgangspunkt til at snakke med børn om følelser. Hvordan føles det at være forelsket? En sød bog som er fuld af humor, men som også er et godt udgangspunkt for en snak om følelser, det at drille og ikke mindst det at være sød ved hinanden”

Candmor, Blogger


Den dag Leopold blev trist

“Netop det med ikke at kunne sætte ord på sine følelser er noget, mange børn kan sætte sig ind i, og det er med til at gøre bøgerne om Leopold så populære. En klar anbefaling.”

Line Dalbro Schaumann, DBC


Velkommen til Forlaget Bolden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv en del af et inspirerende univers fyldt med børne- og ungdomsbøger.

Vi udsender nyhedsbrev hver 3-4 uge med information om nye bøger, tips til hyggelige læsestunder, spændende artikler om læselyst og ikke mindst eksklusive tilbud.

Gå ikke glip af muligheden for at give dit barn de bedste læseoplevelser – direkte i din indbakke!

Tak for din tilmelding!

0
Kurv
Din kurv er tom