Workshops med Emil Landgreen
Book en workshop med Emil Landgreen og bliv inspireret til at skrive, læse eller tegne. Send en mail til Ulrikke for at booke en workshop eller få mere information: ulrikke@forlagetbolden.dk
GAMING I BOGFORM
Med udgangspunkt i bogserien Hvad gør du? vil deltagerne opleve en sjov og interaktiv workshop, hvor læsning møder gaming. Emil starter med kort at fortælle om sit arbejde med bøgerne og om det særlige “spilbog”-format, og hvordan man selv kan skabe en “vælg selv”-historie. Et format, hvor det legende element er med til at gøre det endnu sjovere at læse – og virkelig skaber læselyst blandt børn og unge.
Bagefter er der interaktiv højtlæsning fra en af ”Hvad gør du?”-bøgerne, hvor det er børnene, der med flag eller lignende bestemmer, hvilke veje der vælges.
Derefter kan børnene få mulighed for selv at prøve kræfter med at skabe en ”Hvad gør du?”-historie, med en slags skattejagt rundt på stedet. Børnene deles op i grupper og samler ved hver post – hvor de selv skal vælge – kapitler ind til en ny “Hvad gør du?”-historie. Alle kommer derefter tilbage i mindre grupper med en unik historie, som præsenteres kort – og som kan bruges som inspiration i det videre arbejde med læsning. At børnene selv er aktive i forløbet og får lov til at skabe deres egne historier skaber ekstra interesse og nysgerrighed omkring læsningen.
Formatet egner sig perfekt til et undervisningsforløb, hvor børnene skriver deres egne historier og laver litterære skattejagter for hinanden – og workshoppen er et godt afsæt for og inspiration til netop det.
VARIGHED: 1-2 timer
MÅLGRUPPE: indskoling, mellemtrin
ANTAL: en eller flere klasser
DEN PERFEKTE FORSIDE
Emil Landgreen illustrerer selv sine bøger, men leverer også illustrationer og forsider til mange andre forfattere.
På denne workshop fortæller Emil om, hvad der er vigtigt, når man laver forsider, og alle deltagere får mulighed for at prøve kræfter med at designe den perfekte, sjoveste eller måske mest uhyggelige forside.
VARIGHED: 1-2 timer
MÅLGRUPPE: indskoling, mellemtrin
ANTAL: en eller flere klasser
Bøger
Viser alle 5 resultater