Emil Landgreen er født i Tanzania i 1971. Han bor i København og arbejder som både tegner og forfatter.
Emil fortæller: ”Jeg har altid fortalt historier. Uden egentlig at tænke over det. Historierne lå altid og lurede i tegningerne. Hvad var der sket? Hvad skulle der lige til at ske? Hvem var personerne, og hvor var de på vej hen? Mine historier har fået liv via illustrationer, musik og nu også bøger.
Som noget nyt er Emil også begyndt at kombinere to andre store interesser: ”Jeg har altid elsket at spille computerspil. Næsten lige så meget som jeg har elsket bøger og at læse. Men hvad nu hvis man kunne kombinere de to ting …? Hvis man kunne SPILLE en bog?” Og det er lige præcis, hvad Emil har gjort med “Hvad gør du?”-bøgerne. Det er en slags læse-gaming, hvor man selv bestemmer handlingen og bare kan ’game løs’ hele sommerferien, helt uden skærm. Og uden at blive irettesat af sin mor eller far. What’s not to like?