101 tip til en tur i naturen

129,95 kr.

Med denne skønne bog får I intet mindre end hundrede og ét tip til en tur ud i vores fantastiske natur. Guiden er opdelt i fire kategorier: Udforsk og opdagVær aktivVær kreativ og Spil og leg. Kategorierne indeholder et bredt udvalg af forslag med opgaver eller aktiviteter indenfor det pågældende tema.
Prøv f.eks. at lave en forhindringsbane, geocaching eller tag på lygtetur om natten og se hvilke dyr, der er fremme dér. Byg skulpturer af naturmaterialer, lav et naturarmbånd eller pres blomster. Uanset om I er mange eller få, er der en masse sjove ting at kaste sig ud i.

Bagerst i bogen er der en tjekliste, hvor man kan hakke af, hvor mange af de 101 tip, man har prøvet. Der er også et helt opslag til at notere dato, sted, hvilken slags tur man var på, afstanden man gik, hvem der var med, vejret og andre noter om ens oplevelser. 
Den illustrerede guide er til hele familien, store og små børn, så det er bare med at snøre støvlerne og komme afsted.

Nogle af de tip, du finder i bogen er:

  • Lær at læse et kort
  • Find mønstre i naturen
  • Byg en hule
  • Bestem træarter
  • Tag på lygtetur
  • Byg en trægynge
  • Lær at slå smut
  • Lav naturarmbånd
  • Pres blomster
  • Brug naturen som spillebræt
  • Bliv skraldemester

Bogen har en god størrelse, så den er let at have med i tasken på ture i naturen.

Denne bog er trykt på FSC-papir.

Se alle bøgerne om natur: Her!

Fakta


Alder: 6-8, 3-5 år, 9-13 år
ISBN: 9788772058221
Kategori:
Udgivelsesdato: 18-09-2023
Antal sider: 112
Serie:
Format: 21.5 x 17 cm

Anmeldelser


Lektørudtalelse

“Sjov og inspirerende aktivitetsbog, der byder på forslag til kreative, legende og lærerige udfoldelser i det fri. Aktivitetsforslagene spænder bredt, og her er virkelig noget for alle aldre og temperamenter – fra leg og tempo til stille og kreativ fordybelse. (…) er oplagt til alle børnefamilier samt til voksne, der planlægger aktiviteter til børn.”

Signe Rugtved Andersen, DBC

 


Den rammer virkelig godt!

“En bog fyldt med inspiration til ting man kan lave og lege i naturen. Bogen er virkelig flot lavet og er meget illustrativ, og det vigtige for mig er, det er beskrevet kort og simpelt, så et barn hurtigt er i gang med aktiviteten.”

Erik B. Jørgensen, komud.dk