Skolen med magiske dyr (12): Det rene kaos!
159,95 kr.
Der foregår noget hemmeligt på Østre Skole. Nogle af eleverne får nemlig et magisk dyr. Et dyr, der kan tale. Og som bliver deres bedste ven.
Mr. Morrison får en mystisk invitation og må straks tage af sted. Miss Cornfield rejser med ham … og måske gemmer der sig blinde passagerer i bussen?
Så snart de er væk, er der ballade i Den magiske dyrehandel! Nu er det op til børnene og deres magiske dyr at få styr på kaosset. Og de opdager, at den magiske verden er meget større, end de havde forestillet sig …
Eventyret fortsætter …
12. bind i en sjov, spændende og magisk serie. Med illustrationer, korte sætninger og korte kapitler er bøgerne til at gå til for de første læsere – eller som spændende højtlæsning.
Se alle bøgerne i serien: Her!
NB: Fås også som lydbog og e-bog
Anmeldelser
Lektørudtalelse
“Alt er som det plejer på “Skolen for magiske dyr”. Der er fyldt med gode venner, sjove dyr og kaos. Det er både sjovt og hyggeligt, og nye læsere af serien bliver introduceret til både børn, voksne og magiske dyr på de første sider af bogen.”
Maria Sjøblom, DBC
“Vi har læst alle “Skolen med magiske dyr”-bøgerne. De er mega gode. Man skal læse bøgerne fordi de er de tre S ér: Skør, sjov og spændende. Skør, fordi der ikke findes magiske dyr i verden. Sjov, fordi de laver nogle mærkelige ting. Spændende, fordi der er god spænding i den og man ikke ved hvad der sker videre i historien.”
Alfred 12 år og Arthur 9 år