Læs højt – og gør en forskel for dit barn

Udover at det er hyggeligt for både børn og voksne at læse højt sammen, giver den daglige højtlæsning faktuelle fordele.
Højtlæsning er en af de bedste måder at styrke børns sprogudvikling på – og det gælder både små og store børn.
Undersøgelser viser, at de børn, der får læst højt, har et klart sprogligt forspring, og de får meget lettere ved at lære at læse og skrive, når de begynder i skole (1). Samtidig viser ny, dansk forskning, at tilgængelige børnebøger og andet læsestof i hjemmet styrker børns chancer for at blive bedre læsere og klare sig godt uddannelsesmæssigt (2).

Giver en større forståelse for verden omkring os

Højtlæsning og samtaler om bøger hjælper børn med at forstå det, de ikke kender til eller ikke selv har oplevet.
I historierne møder børn forskellige, fremmede verdner, men da det hele foregår i trygge rammer derhjemme, har børnene mulighed for at udforske det ukendte og være nysgerrige.
De lærer en hel masse, som de ikke kender til fra deres eget liv og får dermed udvidet deres horisont (3).
Højtlæsningen støtter dermed blandt andet barnets kognitive og empatiske udvikling – vigtige egenskaber, når barnet vokser op. 

0
Kurv
Din kurv er tom