Som far til en søn kender Stephan Pricken godt til det med den store vrede. Efter en afstikker til maskinbyggeri og arkitektur studerede han til folkeskolelærer med fokus på billedkunst og derefter grafisk design i Münster, hvor han i dag bor og arbejder som freelance-illustrator. At udvikle den lille trold og hans verden, baseret på det eksisterende tøjdyr, var en uvant men spændende opgave for ham. En opgave, han har løst på fineste vis – for man kan da ikke andet end at holde af hans lille Buldretrold!