Susanna Hartmann
Susanna Hartmann kommer fra Løgstør og er uddannet på en reklametegnestue og på Akademiet for Fri- og Merkantilkunst. Hun har levet af at tegne, designe og illustrere bøger, primært for børn, siden 1972. Der er ikke mange børn (og voksne) i Danmark, der ikke er stødt på Susannas fine tegninger, hun har nemlig illustreret omkring 400 titler, lige fra PIXI- og billedbøger til eventyr, letlæsning og undervisningsmateriale, og ikke mindst et stort program af skønne julebøger og julepostkort. Indimellem har Susanne også haft tid til at skrive nogle af historierne.
Hos Forlaget Bolden er hun aktuel med sit bidrag til bogen Tadaaah!