Dick Bruna

Dick Bruna er “far” til den verdensberømte kanin, Miffy. Dick Bruna blev født i 1927 i Holland og skrev, illustrerede og designede massevis af bøger hele sit liv. De mest berømte bøger handler om kaninen Miffy, men han har også designet plakater, tegnet forsider til andre forfatteres bøger, og selvfølgelig både skrevet og illustreret sine egne børnebøger. Dick Bruna har i løbet af sin 60-årige karriere modtaget flere priser og fornemme anerkendelser. Han har altid gået op i at hjælpe andre, og han har derfor via sit arbejde som tegner og forfatter støttet mange humanitære organisationer, som f.eks. Røde Kors, UNICEF, SOS Børnebyerne og Ronald McDonald.

Han gik på velfortjent pension i 2011 og døde i en alder af 89 år i 2017.

Foto © Mercis bv