Annette Carlsen

Annette Carlsen er født i København, har gået på Skolen for Brugskunst og har i mere end 40 år levet af at tegne. Hun kan tegne alt lige fra lynportrætter af folk til søde, humoristiske eller satiriske illustrationer til alle mulige forskellige medier og steder, f.eks. dagblade, fagforeningsblade, tidsskrifter, undervisningsmateriale, sågar til Svikmøllen – og selvfølgelig børnebøger, bl.a. Lasse-Leif, skrevet af Mette Finderup.

Annette har desuden udstillet sine illustrationer mange steder i verden, vundet priser – og ikke nok med det, for nogle år siden startede hun sammen med tre andre sit eget forlag, Fibonacci.
Hos Forlaget Bolden er hun aktuel med sit bidrag til bogen Tadaaah!