KLASSESÆT (min. 20 stk.): Metro
162,00 kr.
Denne pris gælder kun ved køb af klassesæt, minimum 20 stk. Skal du bruge flere end 20 stk., kontakt os da.
Hvis du kun skal bruge et enkelt eksemplar, kan den bestilles her.
Hvad mon der sker i Metroen efter mørkets frembrud?
Villy og Tjalfe har været venner siden børnehaven. De elsker at tegne, især graffiti, og nu har de besluttet, at hele Danmark skal se, hvor dygtige de er! Sammen med et par af deres venner vil de nemlig male graffiti på Rådhuspladsens metrostation, og det skal selvfølgelig være natten lige inden den nye Cityring åbner, så det ikke kan nå at blive vasket væk inden den store officielle åbningsdag.
Men børnene kender åbenbart ikke undergrunden og de væsener, der holder til der, helt så godt, som de tror …
Da først de er kommet ned i undergrunden går det stærkt, og før man aner det, er fire børn blevet til tre.
En letlæst gyser for de modigste 12-15 årige. LIX 24.
Bagest i bogen findes QR-koder, hvor du kan lytte til bogens soundtrack.
Første bog i gyserserien, Myter fra mørket, som er gemte og glemte fortællinger fra den verden, som du ellers syntes, du kendte så godt …
Prisen gælder kun ved køb af klassesæt, minimum 20 stk.
Anmeldelser
“Rigtig god. Den fik virkelig hårene til at rejse sig. Den var meget god til at skabe noget uhyggeligt ud af noget, som normalt ikke er så skræmmende. All in all: Mega god!”
Vilhelm, 15 år
“Superspændende! Den har en fed handling uden at være overdrevent overnaturlig. Det er godt, at den er uhyggelig uden at være klam. Det er især det, jeg synes, der er fedt ved den. Den kan klart anbefales.”
Albert 13 år
“Den er skøn og uhyggelig på samme tid: man får aldrig rigtig svar på sine spørgsmål, og pludselig har man lidt mindre lyst til at bruge den nye metro. Den kan nydes af både drenge og piger, der holder af gys og gru.”
Lykke 15 år
Lektørudtalelse
”En rigtig spændende gyser, som man bare ikke kan slippe. Der er tillige fantastisk flotte illustrationer til nogle af bogens episoder. Denne bog skal stå på hylden!”
Mette F. F Dyreborg, DBC
”Emil Landgreen fortæller med en filmisk afdæmpethed, der klæder historien, og er med til at underbygge den følelse af uhygge, der langsomt kommer snigende, når man læser historien. Kombineret med forfatterens eminente illustrationer, som man næsten taber pusten over, et dystert soundtrack i samarbejde med Jomi Massage, som kan tilgås via QR koder bagerst i bogen, og en grum og meget overraskende slutning, er ‘Metro’ en virkelig vellykket og helstøbt læseoplevelse, som også sagtens kunne fungere både som film og grafisk roman”
Marion Tirsgaard, Litteratursiden