Gratis downloads


Metro

Skrevet af:
Illustreret af:

149,95 kr.

NB: Fås også som lydbog og e-bog! Kan købes her. 

 

Hvad mon der sker i Metroen efter mørkets frembrud?
Villy og Tjalfe har været venner siden børnehaven. De elsker at tegne, især graffiti, og nu har de besluttet, at hele Danmark skal se, hvor dygtige de er! Sammen med et par af deres venner vil de nemlig male graffiti på Rådhuspladsens metrostation, og det skal selvfølgelig være natten lige inden den nye Cityring åbner, så det ikke kan nå at blive vasket væk inden den store officielle åbningsdag.
Men børnene kender åbenbart ikke undergrunden og de væsener, der holder til der, helt så godt, som de tror …
Da først de er kommet ned i undergrunden går det stærkt, og før man aner det, er fire børn blevet til tre.

En letlæst gyser for de modigste 12-15 årige.  LIX 24.
Bagest i bogen findes QR-koder, hvor du kan lytte til bogens soundtrack.

Første bog i gyserserien, Myter fra mørket, som er gemte og glemte fortællinger fra den verden, som du ellers syntes, du kendte så godt …

Fakta


Alder: 9-13 år, Unge/Voksne
ISBN: 9788772052311
Kategori:
Udgivelsesdato: 30-10-2019
Antal sider: 110
Serie:
Type: Hardcover, LIX 24
Format: 15 x 21 cm

Anmeldelser


En uhyggelig god roman for de +10-årige, som ikke er bange af sig!

“Landgreen fører i Metro læseren fra hverdagen ned i mørket til gamle, næsten glemte myter. En sammensmeltning der lykkes til fulde. Spændingsniveauet er støt stigende, og jeg var ualmindeligt godt underholdt.”

Jette S. F. Holst, gyseren.dk


“Rigtig god. Den fik virkelig hårene til at rejse sig. Den var meget god til at skabe noget uhyggeligt ud af noget, som normalt ikke er så skræmmende. All in all: Mega god!”

Vilhelm, 15 år


“Superspændende! Den har en fed handling uden at være overdrevent overnaturlig. Det er godt, at den er uhyggelig uden at være klam. Det er især det, jeg synes, der er fedt ved den. Den kan klart anbefales.”

Albert, 13 år


“Den er skøn og uhyggelig på samme tid: man får aldrig rigtig svar på sine spørgsmål, og pludselig har man lidt mindre lyst til at bruge den nye metro. Den kan nydes af både drenge og piger, der holder af gys og gru.”

Lykke, 15 år


Lektørudtalelse

”En rigtig spændende gyser, som man bare ikke kan slippe. Der er tillige fantastisk flotte illustrationer til nogle af bogens episoder. Denne bog skal stå på hylden!”

Mette F. F Dyreborg, DBC


Virkelig vellykket og helstøbt læseoplevelse

”Kombineret med forfatterens eminente illustrationer, som man næsten taber pusten over, et dystert soundtrack i samarbejde med Jomi Massage, som kan tilgås via QR koder bagerst i bogen, og en grum og meget overraskende slutning, er ‘Metro’ en virkelig vellykket og helstøbt læseoplevelse, som også sagtens kunne fungere både som film og grafisk roman.”

Marion Tirsgaard, Litteratursiden